Forældresamarbejdet
Hent dokumentet som pdf  
Side 1 af 4 sider

Forældresamarbejdet

Når vi i artiklen skriver ”forældresamarbejde”, er det således med afsæt i de forståelser og krav, der ligger til forældresamarbejde i henholdsvis folkeskoleloven, dagtilbudsloven og serviceloven (folkeskoleloven, dagtilbudsloven, serviceloven). Se også Love og konventioner.

Lovgivningerne taler om forældresamarbejde på 3 niveauer:

  • Et generelt niveau, som repræsenterer samarbejdet med forældre som gruppe, en klasse, en børnehave, i et lokalsamfund
  • Et organisatorisk niveau, som repræsenterer samarbejdet med forældrebestyrelser i forskellige sammenhænge, f.eks. skolebestyrelser, børnehaver, forældreforeninger
  • Et konkret niveau i forhold til det enkelte barn. Her er det de enkelte forældre til det enkelte barn, der samarbejdes med

Dette er en vigtig skelnen, da der er forskellige samarbejdsrelationer og forventninger på de forskellige niveauer.