Anden forskning

Forskning i inklusion er omfattende, såvel nationalt som internationalt, og foregår i forhold til rigtig mange aspekter pædagogisk, socialt, politisk mv og vedrører utallige beslægtede temaer som eksklusion, diagnose, normalitet, handicap, social- og specialpædagogik, udsathed mv.

I forhold til professionsperspektiver vil det især være relevant for brugere af Inklusionshjulet, der netop ønsker mere viden om inklusion, at søge på fx Professionshøjskolernes hjemmesider. Forskningsprojekter vil ofte være præsenteret her i forbindelse med Professionshøjskolernes forskningsaktiviteter og dette ofte på Forskningsafdelingernes egne hjemmesider eller måske Professionshøjskolernes fælles vidensportal; UCVIDEN. Søg her: www.ucviden.dk.

Herudover er der grund til at gøre opmærksom på netop UC Sektorens fælles forskningscenter, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, NUBU, hvor en del aktiviteter netop har fokus på temaer som inklusion, eksklusion og ikke mindst selvfølgelig udsathed. Centreret er sted for både forskning og formidling af viden, der kan kvalificere udbyttet af at anvende Inklusionshjulet. Læs mere om forskning i udsathed og dermed inklusion på NUBUs hjemmeside: NUBU-hjemmeside.

I et internationalt perspektiv er der grund til at gøre opmærksom på tidsskrifter som fx ’International Journal of Inclusive Education’, der blandt mange tidsskrifter publicerer den nyeste forskning i inklusion. Find mere info her: www.tandfonline.com