Dilemmaer i forældresamarbejdet
Hent dokumentet som pdf  
Side 1 af 8 sider

Dilemmaer i forældresamarbejdet

I dette afsnit beskriver vi nogle af de dilemmaer i det inkluderende forældresamarbejde, vi har identificeret i forbindelse udarbejdelse af det omtalte forskningsreview om temaet (Nielsen,Larsen & Quvang 2013). Konklusionerne i forskningsreviewet suppleres med fund fra forskningsprojektet ”Børn, unge og forældre i udsatte positioner og deres positioneringsmuligheder i det tværfaglige samarbejde” fra 2020, som nogle af forskerne bag Inklusionshjulet har været involveret i (Jacobsen og Nielsen 2020)

De refererede forskningsresultater bygger således på reviewet og referencer til de enkelte forskningsrapporter findes der. Inden vi beskriver disse dilemmaer, vil vi kort definere, hvad vi forstår ved begrebet dilemmaer

Dilemmaer:

I denne artikel ser vi dilemmaer som modsætninger, der på sin vis er uløselige, men hele tiden kræver stillingtagen. Et dilemmaperspektiv kan betragtes som et dialektisk perspektiv, hvor ”virkeligheden” altid forhandles frem mellem aktører med forskellige perspektiver. Når man arbejder med dilemmaer, handler det således om at bevare et fænomens kompleksitet ved hjælp af forskellige perspektiver (Kirkebæk 2010).

Generelt tyder det på, at dilemmaer skærpes når kulturel diversitet eller etnicitet er i spil, og dermed indgår som en yderligere skærpende faktor i det inkluderende forældresamarbejde.