Introduktion til Inklusionshjulet
Hent dokumentet som pdf  
Side 1 af 3 sider

Introduktion til Inklusionshjulet

Udviklingen af Inklusionshjulet er sket i 2 faser. 1. fase var udarbejdelsen af en papirudgave af Inklusionshjulet. Arbejdet med inklusionshjulet har inspireret til en 2. fase med udvikling af en elektronisk udgave af Inklusionshjulet i en opdateret udgave. Inklusionshjulet er et refleksionsredskab. De analyser, man laver undervejs, er vidensafhængige og vi foreslår både relevant lovgivning og ny forskning til yderligere studier. Vi beskæftiger os ikke særskilt med tværfagligt samarbejde, men henviser til bogen ”Bedre møder på tværs; facilitering, processer og beslutninger” (Matthiessen et al 2019).

Det er vores ærinde med inklusionshjulet at medvirke til udvikling af det inkluderende forældresamarbejde i forhold til de professionelle, der arbejder inden for dette felt, og samtidig skabe en ramme for refleksion, både inden for professionerne, og på tværs af professionerne – og dermed både styrke forældresamarbejdet og samarbejdet på tværs af faggrupperne.

Inklusionshjulet er primært henvendt til professionelle, der i en mere organiseret form beskæftiger sig med temaet, f.eks. i forbindelse med efter- og videreuddannelse, studiekredse og lign., hvor der vil være instruktører tilknyttet, men det er også vores håb, at inklusionshjulet vil kunne inspirere det daglige professionelle arbejde, og at modellen kan anvendes som en systematisk evaluering af både det pædagogiske og det sociale arbejde.